Behandlingstider i asylsager styrtdykker
Landets asylkontorer har sjældent behandlet asylsager hurtigere, end det sker i øjeblikket.
Nye tal fra Udlændingestyrelsen viser således, at sagsbehandlingstiderne i oktober faldt til et ekstraordinært niveau.
- Resultatet skyldes en målrettet indsats, hvor eksempelvis asylsager vedrørende Syrien som udgangspunkt udtages til behandling i en hasteprocedure, siger Anni Fode, centerdirektør i Udlændingestyrelsen.
Mens sagsbehandlingstiden i gennemsnit har ligget på omkring 90 dage i en længere periode siden 2011, viser de nye tal, at gennemsnittet i oktober 2012 lå på cirka 50 dage.
I oktober blev der afgjort omkring 360 asylsager mod et snit på 240 sager om måneden i resten af 2012.
Anni Fode garanterer, at sagsbehandlerne arbejder grundigt med sagerne på trods af de kortere behandlingstider.
- Vi går ikke på kompromis med grundigheden og tager fortsat omhyggeligt stilling til alle oplysninger i sagerne. Det kan blot gøres hurtigere i en række tilfælde, siger hun.
I 2010 indførte Udlændingestyrelsen en ny asylprocedure, der nedbragte sagsbehandlingstiden fra omkring 150 dage i 2009 til cirka 90 dage i de følgende år.
Efterårets positive resultater lægger et nyt spor for sagsbehandlingen ind i 2013, hvor det er målsætningen at komme ned på 50 dage, fastslår styrelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde