Ekstra Bladets omstridte ansvarshavende chefredaktør, Bent Falbert, træder i marts næste år tilbage og overlader chefredaktørstolen til ledende chefredaktør Poul Madsen. Det skriver ekstrabladet.dk
- Jeg fylder 63 år den 22. marts 2010 og har til den tid været ansat på Ekstra Bladet i 39 år, heraf 24 år som chefredaktør og 21 år som ansvarshavende chefredaktør. Det må være nok, siger Bent Falbert.
Det er dog ikke manglen på jobtilbud, som har fået Falbert til at tilbringe meget af sin journalistiske karriere på Ekstra Bladet.
- Til folk, der undrer sig over stabiliteten, kan jeg svare, at der har været andre tilbud. Men ikke nogle, der for alvor fristede. Jeg var allerede det bedste sted. Her er det sjovt at gå på arbejde, siger Falbert.
Falbert siger farvel til kontoret på Ekstra Bladet den 31. marts 2010, men fortsætter derefter med at skrive for avisen yderligere to år.
Han skal fortsat stå for "Falberts Gabestok" hver søndag, ligesom han vil forsøge at styre "De gamle, vrisne mænd" på bagsiden af bladet.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker