Region Midtjylland har i samarbejde med Sundhedsministeriet allerede rettet op på de kritikpunkter mod byggeplanerne i Skejby for Det Nye Universitetshospital i Aarhus, som statsrevisorerne har givet de to parter næser for.
Det siger formanden for Region Midtjylland, Bent Hansen (S).
- Bagudrettet var der noget, som skulle have været mere præcist. Men i den seneste halvandet måned har vi samarbejdet med Sundhedsministeriet om at rette det op, siger Bent Hansen til kritikken.
Med en beslutning onsdag om en ny spareplan har regionsrådet sikret, at budgettet på 6,35 milliarder kroner vil holde, ligesom der er sat reserver af på 717 millioner kroner til at tage højde for uforudsete udgifter, siger han.
- Det er min stærke forventning, at vi har en fast forståelse med Sundhedsministeriet, således at vi kommer kritikken i møde, siger Bent Hansen.
Reserven på de 717 millioner er væsentligt mere, end COWI har anbefalet at afsætte i en risikovurdering, som rådgivningsfirmaet har lavet for ministeriet, siger regionsrådsformanden.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde