Beredskab gør klar til at kunne evakuere folk under snestorm
Nordjyllands Beredskab opfordrer til, at man holder sig opdateret på vejret, hvis man bevæger sig ud. Skal man ud, er det vigtigt at tage sine forholdsregler, lyder rådet. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Nordjyllands Bredskab har aftaler med kommuner om indkvartering af folk, der skulle strande i snestormen.
Vintervejret har meldt sin ankomst, og det ventes at ramme Nordjylland særligt kraftigt.
Hos Nordjyllands Beredskab forbereder man sig derfor på den varslede snestorm.
Det betyder, at landsdelens 36 brandstationer er klar til at rykke ud, hvis de skulle få nogle opgaver relateret til vejret, fortæller direktør for Nordjyllands Beredskab, Diana Sørensen.
- Hvis stormen bliver meget alvorlig, kan vi også evakuere nogle, som ikke kan nå frem, og indkvartere dem forskellige steder, hvis de ikke kan komme hjem, siger hun.
Beredskabet har aftaler med kommuner om indkvartering af mennesker, der strander. Det kan være indkvartering i skoler og andre steder.
I Vendsyssel har man tirsdag middag allerede vintervejr.
Her har det siden natten til tirsdag i perioder sneet ved temperaturer underfrysepunktet, og ifølge Vejdirektoratet er snerydning igangsat i store dele af Vendsyssel.
Fra Nordjyllands Beredskab er opfordringen klar. Det allervigtigste er, at man holder sig orienteret om, hvad status er, hvis man begiver sig ud.
- Der kommet en del sne i den nordlige del af Vendsyssel, og der er også kommet lidt i Aalborg. Der er meldinger om, at det skal brede sig i løbet af aftenen og natten, så vi sidder og følger med, siger Diana Sørensen.
Derfor bør man tage sine forholdsregler, når man begiver sig ud i trafikken, lyder det fra hende.
- Men det er også sikkert, at hvis der er nogen, som strander et sted, så kan de komme sikkert hen et sted, hvor de kan komme ind og få noget varme og være indtil de kan komme videre, siger direktøren for Nordjyllands Beredskab.
Bredskabet er klar med indkvarteringsudstyr som fold-ud senge, tandbørster, soveposer og andre ting man kan få brug for, når man strander et sted.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned