Beredskabschefer: Sikkerhed til søs sættes over styr
Foto: AP Photo. Axel Heimken
AP Photo. Axel Heimken
Det kan gå ud over sikkerheden, hvis værnepligtige i fremtiden skal slukke brande til søs.
I dag er det Aarhus Brandvæsen, der har opgaven vest for Storebælt, og Falck har opgaven øst for Storebælt. Men et lovforslag vil give Beredskabsstyrelsen mulighed for at få opgaven.
Det bekymrer de kommunale beredskabschefer, kan man læse i et høringssvar til lovforslaget.
- Slukning af brande i skibe er noget af det mest farlige og komplicerede, der overhovedet findes. Derfor mener vi, at det skal være absolut rutineret mandskab, man sætter til sådan en opgave, siger Niels Christensen, der er næstformand i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, til DR Østjylland.
Niels Christensen synes især, at det er et problem, at uerfarne værnepligtige skal være med til at slukke brand til søs.
- I dag er det jo fastansat mandskab, der har den daglige rutine med at slukke brand. Værnepligtige fra Beredskabsstyrelsens centre og det faste mandskab på centrene har det ikke som dagligt arbejde at slukke brand. Det har ikke samme kvalitet, som rutinerede brandfolk kan yde, siger han.
Niels Christensen mener, der er tale om en spareøvelse fra staten uden skelen til sikkerheden.
- Vi er jo igang med at finde effektiviseringer og altså spare penge. Og staten kan spare penge ved at hjemtage opgaven med at slukke brand til søs. Men det er ikke en god idé, for sikkerheden for mandskabet og folkene på skibene skal være i top.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker