Berigtigelse giver mere sladder om royal brystoperation
Det sår tvivl om sandheden, når kongehuset kræver berigtigelse, siger kongehusekspert.
- Det er enestående. Særligt hvis man tænker på, hvad kongehuset ellers skal finde sig i fra pressen. Så det undrer mig, hvorfor de kræver en berigtigelse på lige den her historie. Og det gør jo bare, at alle taler endnu mere om det, end de ellers ville have gjort.
Det siger adjunkt på Aarhus Universitet Kirsten Sparre, som i mange år har forsket i de kendte og kongelige, efter ugebladet Her & Nu onsdag bringer en berigtigelse af historien om, at prinsesse Marie skulle have fået opereret sine bryster i Litauen.
Kirsten Sparre giver to bud på, hvorfor kongehuset vælger at kræve en berigtigelse af Her & Nu. Dels kan det skyldes et mere proaktivt kommunikationsstab i kongehuset, og dels kan det være en konsekvens af den tid, vi lever i.
- I Sverige og Norge har de gennem længere tid haft en større dialog med pressen om, hvor grænsen går og i nogle tilfælde frabedt sig opmærksomhed fra pressen.
- I Danmark har stilen mere været som "ophøjet tavshed", hvor kongehuset har ignoreret historier, uanset om de var sande eller ej, siger hun.
I artiklen skrev Her & Nu, at prinsesse Marie en lørdag i juni sidste år besøgte en klinik i byen Kaunas i Litauen, hvor hun skulle have været under kniven.
Hoffet oplyser, at prinsesse Marie aldrig har været på klinikken og i øvrigt aldrig har været i Litauen, hvilket nu har ført til, at Her & Nu onsdag skriver i en berigtigelse, at oplysningerne er usande.
- Men det virker som om, kongehuset har klokket lidt i det ved at kræve den her berigtigelse. For lige pludselig er der alle mulige medier, som interesser sig for historien, som normalt aldrig ville interessere sig for historier som disse.
- Men måske er vi bare ved at bevæge os ind i en ny æra, siger Kirsten Sparre.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde