I 2009's elvte time gennemfører Berlingske Media en rekonstruktion, der tilfører selskabet 771 millioner kroner i ny kapital. Manøvren køres på plads før nytår for at bringe egenkapitalen fra minus til plus inden årsregnskabets afslutning. Det skriver dagbladet Børsen.
Imidlertid kommer der ingen kontanter i kassen hos mediekoncernen, for der er ikke tale om en direkte kapitalindsprøjtning, men derimod konvertering af gæld til moderselskabet Mecom. Det nedbringer den massive rentebærende gæld, der hidtil har tynget finansposterne ganske betragteligt.
- Mecom har gennemført en rekapitalisering af Berlingske, og dermed har vi igen en stærk egenkapital i ryggen, siger Lisbeth Knudsen, koncernchef i Berlingske Media til Børsen.
Hun hæfter sig ved, at Berlingske nu slipper fri af rentebyrden, som selskabet har båret rundt på de seneste år efter Mecom-overtagelsen.
Kapitalændringen blev offentliggjort i CVR-registret onsdag, hvor det også fremgår at gældskonverteringen 18. december blev vedtaget med en ændring af selskabets vedtægter.
Rekonstruktionsplanen har været på tegnebrættet siden det seneste årsregnskab røg af sted til Erhvervs- & Selskabsstyrelsen. 2008 endte med et bragende underskud i Berlingske Media på over 404 millioner kroner, og egenkapitalen gik derfor i minus med knap 149 millioner kroner
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker