Ældre og demente på plejehjem bliver erfaringsmæssigt glade, når de møder hunde og andre dyr. Nu skal det afprøves videnskabeligt, om og hvordan hunde bidrager til beboernes velbefindende.
Fra december 2010 skal et korps af almindelige familiehunde sammen med deres ejere besøge ældre på 15 plejecentre i kommunerne Vejle, Kerteminde og Næstved. Trygfonden, som står bag det treårige pilotprojekt, søger nu frivillige hundeejere til forsøget.
På flere plejecentre har man allerede positive erfaringer med hunde og andre dyr som terapeutisk behandling og aktiveringstilbud til beboerne. Men den videnskabelige dokumentation af virkningen er mangelfuld.
Ph.d. Karen Thodberg, seniorforsker ved Aarhus Universitet, står i spidsen for forskningsprojektet.
- Vi skal blandt andet undersøge besøgshundenes effekt i forhold til robotsæler og en almindelig bamse hjemme fra børneværelset. Vores antagelse er, at besøgshunde har en større effekt på de ældre end de to ikkelevende alternativer, siger hun i en pressemeddelelse.
Kommunikationschef Trine Heidemann fra Trygfonden er overbevist om, at den viden, man indhøster, vil føre til større brug af dyr i ældreplejen.
Hvis man vil stille sig selv og sin hund til rådighed for projektet - og bor i nærheden af Vejle, Kerteminde eller Næstved - kan man indtil den 9. august henvende sig på netadressen besøgshunde.dk.
Så vil en dyrlæge og en instruktør i hundeadfærd i løbet af efteråret undersøge egnede hunde og teste deres fysiske og mentale tilstand og robusthed, inden de bliver optaget i korpset af besøgshunde.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub