Udgravningerne til et kommende logistikcenter for Bestseller-koncernen ved motorvejen nær Haderslev har afsløret unikke arkæologiske fund. Arkæologerne har fundet forskellige ting fra ældre jernalder, yngre jernalder og middelalder.
Ifølge Museum Sønderjylland har Bestseller-grunden både i jernalder og middelalder været et vigtigt samlingspunkt, og nogle af samfundets øverste har haft deres bolig netop i dette område igennem tiden. Det kan nu ses i de fund, der dukker op af jorden.
Blandt andet er der fundet mere end 60 glasperler i et lille vådområde, og arkæologerne mener at have lokaliseret kong Valdemar Sejrs gård som er omtalt i gamle skrifter.
Museet vil mandag afsløre endnu et usædvanligt fund på grunden, der for et stykke tid siden var genstand for en ophedet debat om kommunens ret til at ekspropriere området til fordel for det store Bestseller-center.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde