Kunderne hos Dansk Fjernvarme i Region Midtjylland kan nu lune sig på andet end varmen fra varmeapparaterne. En gennemgang af selskabets regnskaber viser nemlig, at selskabet har fået for meget for varmen af kunderne hos mere end 50 værker i regionen. Det skriver Dansk Fjernvarme i en pressemeddelelse.
- Det er beklageligt, for der skal ikke være fejl i regnskaberne fra fjernvarmeværker, udtaler direktør Jørgen G. Jørgensen.
Fejlene betyder, at de 50 værker skal betale 175 millioner kroner tilbage til forbrugerne. Det svarer til 3000 kroner per forbruger, og kan altså lune lidt ekstra i de kolde vintermåneder.
Det er Energitilsynet, der har gennemgået Dansk Fjernvarmes regnskaber gennem flere år. Selskabet har dog ikke fusket med regningerne eller sat de ekstra varmepenge til side.
Tilsynet vil gennemgå alle selskabets cirka 450 varmeværkers regnskaber i de kommende fem år.
I mellemtiden vil Dansk Fjernvarme forsøge at rette op på fejlene internt.
- Regnskabsproblemerne skal ud af verden. Vi må sikre, at forbrugerne kan have tillid til, at fjernvarmeværkerne lever op til reglerne samtidig med at de sikrer stabil, billig og klimavenlig varme, siger Jørgen G. Jørgensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde