Politibetjente i hele Danmark har i mindst 30 år kunnet se klovne, søløver og trapeznumre uden beregning, når der kom Cirkus til byen. Det skriver B.T. lørdag.
- Det var sådan, at et cirkus vedlagde en stak fribilletter med ansøgningen om at slå et cirkus op i byen. I alt sendte de 30-50 fribilletter. Det var jo fuldstændig uholdbart, siger politidirektør Jens Kaasgaard fra Midt og Vestjyllands Politi, der sammen med andre politidirektører afskaffede ordningen i 2008.
Det er samme politidirektør, der har modtaget VIP-billetter til ham selv og konen for over 12.000 kroner til boksning og koncerter.
- Jeg synes faktisk overhovedet ikke, at det har noget med hinanden at gøre, siger Jens Kaasgaard til B.T.
Formanden for politiforbundet kalder chefernes beslutning for dobbeltmoralsk.
Sten Bønsing, der er lektor i forvaltningsret, vil ikke vurdere politidirektørernes moral, men slår fast, at man hverken må modtage cirkusbilletter eller koncertbilletter.
- Begge dele er faktisk ulovligt, siger han.
Fribilletterne til manegen var betalt af Cirkus Benneweis og Cirkus Dannebrog, der samtidig skulle bruge en tilladelse fra det lokale politi til at sætte telt op.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker