Bier skal instruere film om skotsk dronning
Danske Susanne Bier sætter sig atter engang i instruktørstolen, når hun skal instruere en film om den skotske dronning Marie Stuarts dramatiske og gådefulde liv. Det skriver The Guardian.
Den skotske dronnings liv endte i 1587, da hun blev halshugget på ordre fra sin engelske kusine og rival, dronning Elizabeth den første.
Det bliver formentlig den irske skuespillerinde Saorsie Ronan, der skal spille Marie Stuart, som var dronning af Skotland fra 1542-67.
Bag sig får den Oscar-vindende danske instruktør det succesfulde britiske producer-par Eric Fellner og Tim Bevan, som blandt andet står bag den romantiske komedie "Notting Hill" med Hugh Grant og Julia Roberts i hovedrollerne.
Susanne Bier vandt i 2011 en Oscar-statuette og en Golden Globe i kategorien bedste udenlandske film for "Hævnen", hvor danske Ulrich Thomsen og Trine Dyrholm spiller hovedrollerne.
I 2007 var hun nomineret til en Oscar for "Efter Brylluppet".
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker