Big Fat Snake-guitarist Peter Viskinde er død - 67 år
Her ses guitarist og sangskriver Peter Viskinde til åbning af udstillingen "Malende musikere" på Realen på Fanø den 2. juni 2019. Han blev 67 år. Foto: John Randeris/Ritzau ScanpixJohn Randeris/Ritzau Scanpix
Peter Viskinde, der har været en del af rockgruppen Malurt og senere Big Fat Snake, er død efter en blodprop.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Guitarist og sangskriver Peter Viskinde er tirsdag død efter en blodprop i hjertet. Det oplyser hans familie til Ekstra Bladet.
Peter Viskinde, der har været en del af rockgruppen Malurt og senere Big Fat Snake, blev ifølge familien ramt af en blodprop tirsdag morgen. Han døde ganske kort tid efter, skriver avisen.
Han blev 67 år.
- Vi er dybt knuste og chokerede. Han var meget elsket og fyldte meget, og han er et stort forbillede for os alle sammen med hans kunst og livssyn, siger Peter Viskindes datter til Ekstra Bladet.
Det var i 1980, at Per Viskinde blev en del af Malurt. En rockgruppe, forsanger Michael Falch havde dannet tre år tidligere - i 1977 - sammen med guitarist Christian Arendt og trommeslager Peter Mors.
Annonce
Per Viskinde forlader i løbet af 1980'erne Malurt. Og i 1990 starter han bandet Big Fat Snake sammen med forsanger Anders Blichfeldt.
Et af deres helt store gennembrud var hittet "No Peace Like In Heaven", som udkom i 1995.
Året efter stod bandet bag slagsangen "Big Boys In Red & White" til det danske landsholds EM-titelforsvar.
Sangene bed sig fast i folket. Og med hits som "Bonsoir Madame" og "Fight For Your Love" blev efterspørgslen kun større.
Anmelderne var imidlertid ikke altid lige så begejstrede som folket, og bandet fik øgenavnet "Det syngende fadølsanlæg".
- Folk, der ikke bøjer sig i støvet for Big Fat Snake, har jeg slet ingen respekt for, lød det fra Peter Viskinde, da han i 2006 gik til angreb på de danske musikkritikere i musikmagasinet Gaffa.
To år senere i 2008 forlod Viskinde Big Fat Snake på grund af uenigheder med de øvrige bandmedlemmer.
Han begyndte en solokarriere, og konflikten med Big Fat Snake-holdet endte med et forlig i 2009, hvor Peter Viskinde frasagde sig rettighederne til bandnavnet.
Peter Viskinde forsatte i omkring ti år efter som soloartist, indtil han i 2018 trak sig fra rampelyset. Han havde i de efterfølgende år et galleri i Aarhus.
- Han elskede musik. Han elskede at male, og han var en fantastisk og omsorgsfuld far.
Annonce
- Verdens bedste far er der ingen tvivl om. Han har altid været meget kærlig nærværende og opmuntret os alle til, at vi skulle følge vores lyster og drømme, fortæller datteren til Ekstra Bladet.
Musikeren efterlader sig ifølge avisen fire børn og fem børnebørn.
Big Fat Snake i Pumpehuset i København i 1997 med blandt andet Peter Viskinde (tv.). Foto: Martin Dam Kristensen/Ritzau ScanpixMartin Dam Kristensen/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen
10 friske borgere skal skiftes ind i kampen med byudvikling
Ung kondomtyv fik dyr lærestreg
Bronzefesten endte på Burger King: - Føltes som om vi vandt guld
Ræsede gennem byen: Få km/t fra at miste bil og kørekort
Mest læste artikler
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Spor blokeret på motorvej
Maribo loppemarked mister lokaler og kan lukke
Filmede venner og bekendte: Nu sælges huset, hvor optagelserne blev lavet