Bilkøbere kan snyde sig selv i jagten på en lav rente
Foto: Colourbox
Colourbox
Et hurtigt billån hos bilforhandleren med en rente på under 2 procent kan ende med at koste langt mere end et billån i banken med en rente på 5 procent.
Et hurtigt billån hos bilforhandleren med en rente på under 2 pct. kan ende med at koste langt mere end et billån i banken med en rente på 5 pct., skriver Jyllands-Posten.
- Bilkøbere risikerer at snyde sig selv, hvis de stirrer sig blinde på de skrigende rentesatser, som mange bilforhandlere skilter med, siger Peter Jensen, kommunikationschef i Mybanker - en uafhængig finansportal, der bl.a. sammenligner priser på lån.
De senere år er renten på billån raslet ned. Mange bilforhandlere skilter med renter under 3 pct., hvilket er markant lavere, end hvad mange banker kan matche.
Til gengæld er etableringsomkostningerne ofte meget højere end i banken, og det udfordrer den gode forretning i at vælge lånetilbuddet fra bilforhandleren, lyder det fra bilisternes interesseorganisation, FDM.
- Den stiftelsesprovision, som bilforhandlere tager for at etablere et billån, kan variere kraftigt, siger Allan Skytte Christensen, forbrugerøkonom i FDM, til Jyllands-Posten.
Mybanker har regnet på tallene med afsæt i et konkret tilbud i markedet, hvor der skiltes med en rente på 1,95 pct. Trods den lave rente finansieres købet af en mikrobil til 100.000 kr. markant billigere med et banklån, selv om renten her er på 5 pct.
- Det vil nok komme bag på mange bilkøbere, siger Allan Skytte Christensen.
Brancheorganisationen De Danske Bilimportører (DDB) forklarer, at fortjenesten på formidling af billån i dag er en integreret del af det at være bilforhandler.
- I dag tæller alle elementer i salget med til at holde den samlede forretning kørende for bilforhandlerne, siger Gunni Mikkelsen, adm. direktør i DDB, til Jyllands-Posten.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker