Hvis du arbejder i København og vil være sikker på at komme på arbejde til tiden tirsdag, bør du ruste dig med tålmodighed eller tage cyklen.
Selv om Beredskabsstyrelsens personale pumper vand væk i døgndrift, lider især Amagermotorvejen stadig under vandmasserne fra lørdagens skybrud.
Mandag opstod kilometerlange køer på vejen, og det sagtens kan ske igen tirsdag, vurderer Vejdirektoratet.
Kaosset skyldes, at Amagermotorvejen er oversvømmet ved Avedøre Holme, og vejen vil fortsat være spærret i begge retninger fra Ishøj til afkørsel 21.
- Pumperne kører på fuldt tryk, og vi håber, at situationen er forbedret til i morgen tidlig. Men der vil være risiko for kødannelser, hvor man bliver ledt fra ad Køge Bugt-motorvejen sydfra, siger vagthavende i Vejdirektoratet Kristian Mody.
- Det er jo ikke nok blot at få vandet væk fra vejen. Vi skal også sikre os, at fundamenterne og voldene langs vejen nu også kan holde, og at vejbaner ikke er undermineret, siger Kristian Mody.
Mens problemerne på vejene stadig ser ud til at kunne give en og anden bilist grå hår i hovedet, så kører det efterhånden bedre på skinnerne.
DSB regner med, at regionaltogene på Sjælland vil køre næsten normalt tirsdag, mens S-togene i hovedstaden fortsat vil køre uregelmæssigt, fordi flere signaler og spor blev ødelagt af regnvejret.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker