USA's tidligere præsident Bill Clinton besøger den 2. november København som taler på en konference, som Realdania afholder om filantropiske fonde og foreningers rolle i samfundet.
- Bill Clinton vil kunne bidrage med værdifuld viden og erfaring i den dansk debat, og de filantropiske fonde og foreninger kan blive inspireret af de principper, han arbejder efter i sin filantropiske virksomhed, siger Realdanias adm. direktør Flemming Borreskov.
Han henviser til, at Bill Clinton har erfaring fra sine egne fonde, William J. Clinton Foundation og Clinton Global Initiative.
Han har i forvejen fortalt om sit filantropiske engagement i bogen"Giving. How each of us can change the World".
På konferencen deltager også det britiske ugemagasin The Economist's erhvervsredaktør, Matthew Bishop.
Fra Danmark deltager den tidligere direktør for Tryg, Stine Bosse, samt Odenses borgmester Anker Boye (S) og professor, dr. phil Anker Brink Lund. Anker Brink Lund leder en forskningsbaseret kortlægning af filantropiske fonde og foreninger.
Realdania har i over ti år bidraget med over 11,6 milliarder kroner til over 1600 filantropiske projekter.
- Jeg tror, at vi i de kommende år vil se, at de filantropiske fonde og foreninger kommer til at spille en mere aktiv rolle som en tredje mulighed i balancen mellem samfundet på den ene side og erhvervslivet på den anden, siger Flemming Borreskov.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde