Billetautomater lukkes for at undgå hærværk
I forbindelse med nytåret lukker DSB og Regionstog traditionen tro de udendørs billetautomater for at forhindre hærværk.
DSB vil forebygge hærværk ved at lukke sine udendørs billetautomater omkring nytår. Det oplyser trafikselskabet i en pressemeddelelse.
Lukningen af automaterne begynder tirsdag 30. december klokken 12, og de bliver sat i drift igen over to dage, henholdsvis 1. og 2. januar.
De lukkede automater vil blive forsynet med oplysninger om, hvor passagererne i stedet kan købe billetter.
Regionstog lukker også sine billetautomater, og der vil blive opstillet standere på stationerne, som informerer de rejsende om, i hvilken periode automaterne er ude af drift, oplyser Regionstog til folketidende.dk.
Kunderne kan benytte rejsekort og klippekort og købe billetter på dsb.dk, i DSB App, i DSB 7-Eleven eller i billetsalg.
I hovedstadsområdet rejser langt de fleste kunder med periodekort eller klippekort. Her kan kunderne også købe billetter på Mobilbilletter Hovedstaden App eller sms-tjenesten 1415.
Det skaber færrest problemer for passagererne, at DSB lukker billetautomaterne omkring nytår, mener trafikinformationschef Tony Bispeskov, DSB.
- Der er ingen vej uden om en kontrolleret nedlukning, hvis vi skal undgå omfattende hærværk, der sætter automaterne ud af spillet i en længere periode, siger Tony Bispeskov.
En ny billetautomat koster 250.000 kroner. Der blev ødelagt 47 automater ved årsskiftet 2007/2008. Siden da er DSB begyndt at lukke automaterne ved årsskiftet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned