Billetter til Smukfest revet væk på halvanden time
Næsten ukendt repertoire og dyrere billetpriser skræmmer tilsyneladende ikke folk fra Skanderborg-festival.
Halvanden time tog det at sælge alle partoutbilletter til Smukfest i Skanderborg, selv om billetterne er sat 300 kroner op, og kun to bands er på plads.
De dyrere billetter skyldes blandt andet, at musikbudgettet er hævet med 25 procent, har Poul Martin Bonde, formand og talsmand for festivalklubben, tidligere sagt.
Det er andet år i træk, at Smukfest i Skanderborg kan melde udsolgt af partoutbilletter samme dag, som de er blevet sat til salg.
Sidste år tog det lige under fem timer.
- Interessen har været aldeles overvældende, og der er stor glæde her på festivalen over, at vi igen kan melde udsolgt af partoutbilletter samme dag, vi sætter dem til salg, siger Poul Martin Bonde.
Smukfest har i år begrænset antallet af billetter, så man kun kan købe seks.
Foreløbig står kun to navne på plakaten, nemlig Saveus og Nephew, der spiller den ene af to danske festivalkoncerter i Bøgeskoven.
I år var der omkring 27.000 betalende partoutgæster og cirka 20.000 betalende enkeltdagsgæster fordelt på fem dage. Næste års Smukfest er 5.-12. august.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned