I løbet af fredag afgør personalet i Billund Lufthavn, om de skal gå i strejke eller ej fra klokken 03 natten til lørdag. De 624 medarbejdere stemmer i disse timer, om de skal strejke i protest mod ledelsens udspil i lokale lønforhandlinger.
Lufthavnschef Jørgen Krab Jørgensen oplyser, at han forventer, at alle fly - også i tilfælde af strejke - kan komme på vingerne lørdag, fordi arbejdet kan udføres af funktionærer og ledere.
Fællestillidsmand Mads Bay oplyser, at afstemningen blandt medarbejderne afsluttes i løbet af eftermiddagen. Resultatet ventes senest klokken 17.
- Jeg opfordrer alle til ikke at strejke, siger Mads Bay.
Forrige fredag var den sydjyske lufthavn, der er landets næststørste, ramt af to timers strejke, der forsinkede en del fly. Strejken var kortvarig, fordi nye lønforhandlinger blev stillet i udsigt.
Ledelsen har nu tilbudt samtlige fuldtidsansatte en lønforhøjelse på 533 kroner om måneden svarende til 2,5 procent. Det er noget over, hvad der er tilbudt mange andre steder på arbejdsmarkedet, mener Jørgen Krab Jørgensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker