* Biomasse bliver beskrevet som en kilde til vedvarende energi. Biomasse udgør knap to tredjedele af produktionen af vedvarende energi i Danmark og anvendes stort set udelukkende til opvarmning af boliger og til elproduktion.
* Når biomasse anses for at være bæredygtig, skyldes det, at den kommer fra "bæredygtigt forvaltede produktionsskove", hvor fældede træer bliver erstattet af nye, som optager CO2.
* Det ændrer dog ikke ved, at der udledes CO2, når biomassen afbrændes. Og nye træer vil ifølge professor Jørgen E. Olsen fra Københavns Universitet først efter flere årtier kunne optage den mængde CO2, som er blevet udledt af de fældede træer.
* Biomasse findes i flere former - de mest brugte er træpiller, flis, brænde og halm.
* Når kul er blevet skiftet ud med biomasse, er det sket, fordi man har ønsket en mere bæredygtig løsning.
* Dels har man anset biomasse for at være CO2-neutral, dels har man ønsket at lade fossile brændsler blive i undergrunden for at undgå at frigive CO2, som har været bundet i undergrunden i millioner af år.
* Biomasse udgør 43 procent af den energi, der bruges i den samlede fjernvarmeproduktion.
Kilde: Green Power Denmark, Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub