Efter en uges pres fra snart samtlige partier i Folketinget - fra venstrefløjen til Dansk Folkeparti - reagerer integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) nu på, at en række deltagere ved forrige uges indfødsretsprøve dumpede på falsk grundlag.
Ministeren indkalder alle besvarelserne fra prøverne for at få dem gennemgået.
Samtidig overvejer hun ifølge BT at lave den halvårlige prøve om, så der ikke længere skal være tre svarmuligheder ud fra hvert spørgsmål, men blot et blankt svarfelt.
Alternativt forestiller hun sig at lave flere end tre svarmuligheder ved hvert spørgsmål, så man har mindre end 33 procents chance for svare rigtigt, hvis man bare gætter.
Det er ikke første gang, der har været fejl i indfødsretsprøven.
Ved prøven for halvandet år siden var der et spørgsmål, der ikke kunne besvares korrekt ud fra de tre svarmuligheder, og det samme var altså tilfældet ved prøven i forrige uge.
I begge tilfælde var der en række deltagere, der havde én fejl for meget og samtidig fejl i det drilske spørgsmål, og som derfor dumpede på falsk grundlag.
For halvandet år siden fik de pågældende dispensation, men om ministeren også vil give det denne gang, har Birthe Rønn Hornbech ikke ønsket at svare på.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker