Det er alene op til biskoppen og kirkeministeren at vurdere, om en præst skal afskediges eller ej. Det siger Charlotte Ellermann, næstformand i Præsteforeningen og sognepræst i Humlebæk.
- Vi har en tredeling af magten her i landet, og det skal politikerne holde sig for øje. Det er ikke deres opgave at beslutte hvem eller hvad, der skal fyres. Men politikerne har selvfølgelig lov til at have en mening om en sag, siger Charlotte Ellermann.
Hun understreger, at man som præst ikke er hævet over loven, og bryder man den, må man være klar til at tage konsekvenserne.
Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, krævede fredag, at den omstridte sognepræst ved Brorsons Kirke, Per Ramsdal, bliver fyret. Fyringstruslen kom efter, at dagbladet B.T. fredag skrev, at præsten medvirker til at skjule illegale flygtninge. En af avisens journalister har ringet til Per Ramsdal og udgivet sig for at være flygtningeven, der ville hjælpe med at huse afviste irakiske asylansøgere.
Peter Skaarup har hørt samtalen mellem Per Ramsdal og journalisten og mener på den baggrund, at præsten skal afskediges.
Per Ramsdal selv afviser pure at stå bag et netværk. Han er nu sendt på tre ugers ferie af biskoppen i København.
En rundspørge, som Berlingske Research har lavet blandt 257 præster, viser, at hver fjerde vil åbne døren, hvis en afvist irakisk asylansøger banker på. Der er godt 2000 præster i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker