Selvom den sorte præstekjole kun har til formål at skjule præstens eget tøj, koster den næsten lige så meget som en minkpels.
Cirka 19.500 kroner koster det, hver gang en præst skal have syet en ny kjole, og det er en urimelig høj pris, mener flere biskopper ifølge Kristeligt Dagblad.
Kjolen er skræddersyet og så detaljeret, at det tager skrædderne op til otte uger at sy den. Præsterne har krav på at få garderoben fornyet hvert ottende år.
Det betyder, at folkekirken sidste år brugte 4,5 millioner kroner på præstekjoler, mens beløbet tidligere år har rundet seks millioner kroner.
Biskopperne foreslår at droppe den skræddersyede kjole til fordel for en enkel model i et begrænset antal størrelser.
Biskop i Haderslev Stift Niels Henrik Arendt peger på, at kirken kunne ansætte flere præster, hvis kjolen kostede det halve:
- Jeg kan for eksempel ikke forstå, at vi ikke standardiserer størrelserne af embedsdragten i stedet for at få dem skræddersyet. Det er jo ikke en paradeuniform, som skal se frygtelig imponerende ud, siger Niel Henrik Arendt til Kristeligt Dagblad.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned