For ugen går nemlig i gang med dagtemperaturer i de lave plusgrader og med nattefrost de første par nætter. En kold og blæsende østenvind holder foråret væk. For nu.
- Vi har forholdsvist kold luft fra sydøst og øst, der om dagen giver temperaturer mellem to og fire graders varme frem til onsdag, fortæller vagtchef Jørn Thomsen.
Ugens første dage tegner sig til at blive uden nedbør. På nær et par dråbers regn i løbet af mandag.
Selv om det i begyndelsen af ugen synes køligt, så er det ikke unormalt for begyndelsen af marts, forsikrer Jørn Thomsen.
- Det er faktisk ikke koldt for årstiden. Det er normaltemperaturer. Vi er bare godt vant med den varme, vi havde her i slutningen af februar og i begyndelsen af marts, siger han.
Onsdag sker der dog noget:
- Vi får et vejrskift. En front passerer vestfra med nedbør - både regn, slud og sne, og den skulle gerne være passeret frem til torsdag morgen.
- Og så går vinden over i vest, og det er med lunere luft, der kommer ind ude fra Nordsøen, forudser Jørn Thomsen.
Det betyder comeback til noget, der ligner forår.
- Rigtigt forår skal man frem til weekenden for at få, men vi går fra den her lidt bistre kulde, vi har nu, til mere blidt vejr fra onsdag og torsdag, siger
- Helt forårsagtigt bliver det ikke med det samme, for der er stadig en del skyer, lyder det fra DMI's vagtchef.
Torsdag og fredag kommer temperaturerne til at ligge mellem fem og otte grader, og vinden bliver jævn til frisk fra vest.
De tocifrede temperaturer vender først tilbage i weekenden. Allertidligst fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde