Blå Bog om kronprinsesse Mary

Offentliggjort Sidst opdateret

* Opvækst: Født 5. februar 1972 på den australske ø Tasmanien.

* Datter af John Donaldson, professor i anvendt matematik, og Henrietta Clark Donaldson, der var direktionssekretær på en skole. Hun døde i 1997.

* I 2001 giftede John Donaldson sig med krimiforfatter Susan Moody.

* Kronprinsessen har to storesøstre, Jane Alison Stephens og Patricia Anne Bailey, og en storebror, John Stuart Donaldson.

* Uddannelse og erhvervserfaring: Grundskole i Houston (Texas, USA) og Hobart (Tasmanien). College, high school og universitetsstudier i Tasmanien. Hun afsluttede med en bachelorgrad i handel og jura i 1994.

* Fra 1995 ansættelser i reklamefirmaer i Melbourne og siden Sydney. Kortvarigt ansat hos Microsoft i Danmark i 2002.

* Ægteskab: Den 16. september 2000 møder Mary Elizabeth Donaldson kronprins Frederik på en bar i Sydney. Han er i Australien sammen med prins Joachim for at overvære OL. Den 8. oktober 2003 deklareres forlovelsen.

* 14. maj 2004 bliver kronprins Frederik og Mary Donaldson gift i Vor Frue Kirke i København.

* Børn: Prins Christian (2005), prinsesse Isabella (2007), prinsesse Josephine og prins Vincent (2011).

* Bopæl: Frederik VIII's Palæ på Amalienborg. Om sommeren bor familien i perioder i Kancellihuset på Fredensborg Slot.

* Interesser: Ridning, pilates, tennis og fotografi. Kronprinsessen er ofte selv bag kameraet, når der skal tages billeder af de fire børn eller hunden Grace. Billederne lægges på kongehusets hjemmeside eller de sociale medier.

Kilder: Kongehuset og Ritzau.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.