Guldborgsund kommune har i flere år valgt ikke at deltage og dermed betale til Blå Flag ordningen.
Forklaringer er ifølge formand for Erhverv- og turismeudvalget Flemming Jantzen, at der cirka en gang om året er forhøjet niveau af colibakterier ved Marielyst badestrand.
Kommunen kunne have valgt at tilmelde andre havne og strande end netop Marielyst området. Men det er ikke gjort.
I Miljø og Teknik udvalget i Guldborgsund Kommune siger formanden Arne Graae Jensen, at han er overrasket over, at Guldborgsund Kommune ikke er tilmeldt Blå Flag. – Det har vi ikke haft oppe i midt udvalg og jeg var ikke bevidst om, at det var fravalgt.
Hos Østdansk Turisme bekymrer man sig ikke meget over, at Marielyst Strand, placeret i et af Danmarks største sommerhusområder og med titlen som årets bedste badestrand 2011, ikke kan bryste sig af et Blå Flag.
- Jeg kender ingen analyser, som viser, at det markedsføringsmæssigt er ulempe ikke have Blå Flag. Jeg er ikke sikker på, at turister fravælger en badestrand, fordi der ikke vejrer et Blå Flag, siger direktør i Østdansk turisme Karin Melbye Holm. – Jeg tror at Marielyst strand er så kendt et område med så stærkt et brand, at det ikke har nogen negativ betydning, at man ikke har det Blå Flag.
Måske vil der i de kommende år blive mulighed for, at det blå flag vil veje ved de lokale badestrande.
- Det siges, at der tilbage i den gamle Sydfalster kommune var et form for kloakudløb ved Marielyst, som var skyld i nogle forhøjelser i colibakterie niveauet. Jeg har ladet mig fortælle, at dette udløb skulle være blevet sløjfet. Vi vil derfor i den kommende sommer have ekstra fokus på vandkvaliteten. Viser det sig, at dette udløb er sløjfet overvejer vi igen at tilmelde os ordningen, slutter Flemming Jantzen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde