Black Eyed Peas giver koncert på Tinderbox
Amerikanske Black Eyed Peas optræder på fynsk musikfestival. Det samme gør Lukas Graham og Dean Lewis.
"Where Is The Love?"
Den sang og flere store hits kommer Tinderbox-gæster sandsynligvis til at kunne synge med på under den fynske festival senere i år
Fredag fortæller Tinderbox nemlig, at amerikanske Black Eyed Peas kommer til at give koncert.
De er også kendt for sangene "My Humps" og "I Gotta Feeling".
Også Lukas Graham og australske Dean Lewis er blevet offentliggjort som kunstnere på festivalen.
De danske artister Gilli, Artigeardit, Lamin, ICEKIID og D1MA kommer samtidig til at repræsentere den danske hiphopscene på Tinderbox.
Endvidere optræder Christopher, Hans Philip, Phlake og Hugorm.
Black Eyed Peas blev grundlagt i 1995 og havde sin storhedstid i 00'erne.
I dag består gruppen af tre personer, der går under kunstnernavnene will.i.am, apl.de.ap og Taboo.
Sangerinden Fergie forlod gruppen i 2018 og er siden blevet afløst af J. Rey Soul.
Gruppen udgav i november 2022 sit seneste album "Elevation".
Hovednavnene Red Hot Chili Peppers og Maroon 5 er tidligere blevet offentliggjort.
Tinderbox finder sted i Tusindårsskoven i Odense 22.-24. juni.
Festivalen løb første gang af stablen i 2015 og havde sidste år et rekordår med dagligt 48.000 mennesker på pladsen.
Udover de lidt over 50 musiknavne, der spiller fordelt på fire scener, byder festivalen på en række standup-navne, som afsløres senere på året.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet