Blæsende eftermiddag venter Danmark
Det bliver en våd og vindblæst omgang onsdag, hvor et lavtryk passerer ind over Danmark. Foto: /ritzau/Dresling Jens
/ritzau/Dresling Jens
Efterårets første kraftige blæsevejr rammer landet onsdag, hvor der kan komme vindstød med stormstyrke.
Onsdag rusker efterårsvejret for alvor op i Danmark, når et kraftigt lavtryk skal passere. Det fortæller vagthavende ved DMI, Lars Henriksen.
- Vi har efterårets første rigtige blæsevejr. Det ligger lige nu ude i Nordsøen, og det er et lavtryk som i løbet af dagen skal tage turen ind over det nordvestlige Danmark, siger han.
Det er syd for det hidsige lavtryk, at man for alvor kommer til at kunne opleve, at det vil blæse gevaldigt op.
- I første omgang får man ude ved Vadehavet en hård til stormende kuling. Fra omkring middagstid også med vindstød op til storm og stærk storm.
Den kraftige vind vil brede sig ind over den sydlige del af Danmark i løbet af eftermiddagstimerne og ventes fremme ved Bornholm sidst på eftermiddagen.
- Så det er en rigtig blæsende eftermiddag og aften, vi har i vente over den sydlige af landet, siger Lars Henriksen.
Den kraftige vind giver også forhøjet vandstand i Vadehavet. Her kan man i aftentimerne komme op på mellem 2,5 og 3 meter vand, over det som kaldes middelniveau.
Foruden vind kan hele landet også forvente byger og regn.
Kraftigt stormvejr oplever Danmark typisk senere på efteråret. Men ifølge Lars Henriksen er der ikke noget unormalt i, at et kraftigt lavtryk skal passere så tidligt på efteråret.
- Det er set før, at vi har fået sådan nogle hidsige lavtryk ude vest fra ind over os tidligt på efteråret, siger han.
For dem der håber på en indian summer i september med varmere temperaturer, er der altså langt igen denne onsdag.
Men der er alligevel lidt at glæde sig over, forsikrer Lars Henriksen.
- Efter den her blæsende og våde onsdag, så går det langsomt op. Weekenden ser relativt fin ud, men ikke det vi kalder indian summer, siger Lars Henriksen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde