En masse blæsevejr betyder, at de danske farvande trods stigning i nedbør og megen varme det seneste halve år slipper for voldsomt iltsvind.
Udbredelsen af iltsvind midt i august 2009 var ligesom sidste år i august på under gennemsnittet de foregående år. De mest berørte områder er igen Limfjorden, Det Sydfynske Øhav, det sydlige Lillebælt og Flensborg Fjord. Det fremgår af året første iltsvindrapport fra Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.
Især i de åbne farvande er iltsvindet begrænset, mens der i juli-august udvikledes iltsvind eller kraftigt iltsvind i flere af de lavvandede områder og fjorde som Limfjorden, Det Sydfynske Øhav, sydlige Lillebælt og Flensborg Fjord. I Limfjorden har iltsvindet i korte perioder været afløst af bedre iltforhold på grund af blæst.
Midt i august dækkede iltsvindet 2.850 kvadratkilometer, hvoraf de 376 var ramt af kraftigt iltsvind. De allerværst ramte områder med kraftigt iltsvind var det sydlige Lillebælt og de tilstødende fjorde, der er kendt som områder, der igen og igen rammes af iltsvind.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker