Det bliver en dyr dag for mange af de landmænd, der onsdag er taget hele vejen til hovedstaden med deres traktorer for at demonstrere.
På Fisketorvet i København er Europark nemlig i gang med at uddele bøder til de parkerede traktorer, som de demonstrerende landmænd ikke kan tage med sig til demonstrationen på Rådhuspladsen.
Det skriver eb.dk.
Området på Fisketorvet er privat ejendom, og en del af de cirka 450 traktorer har ikke sat p-skiven - derfor får mange af landmændene en hård dag i dag, når de efter demonstrationen kan vende tilbage til en traktor med en bøde og et girokort.
Ifølge nyhedssiden er tre parkeringsvagter i gang med at dele bøder ud til de parkerede traktorer.
Både politiet og arrangørerne har uden held forsøgt at tale med Europark og ejeren af området for at få en aftale på plads.
- Europark og ejeren har retten på deres side, og så vidt jeg er orienteret, så er arrangørerne klar over, hvad der sker lige nu, fortæller den centrale vagtleder ved Københavns Politi, Søren Wiborg, til eb.dk.
Onsdag eftermiddag befinder de fleste af landmændene sig på Rådhuspladsen. De ville have været til demonstration foran Christiansborg med deres traktorer, men blev afvist af politiet. I stedet holder omkring 450 på Fisketorvet og cirka 60 på Rådhuspladsen.
Landmændene er utilfredse med regeringens nye vandmiljøplan, som de frygter vil skade dansk landbrugs konkurrenceevne.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde