Bogen "Jæger - i krig med eliten" kommer nu til at koste den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack hans nuværende job i Hjemmeværnet.
Ifølge Jyllands-Posten vil Thomas Rathsack i dag få besked om, at forsvaret fratager ham hans nuværende sikkerhedsgodkendelse.
Forsvarskommandoen afviser at kommentere fyringsrygterne over for Ritzau.
Men Jyllands-Posten skriver, at Rathsack mister sin sikkerhedsgodkendelse, fordi han ifølge forsvaret både har brudt sin tavshedspligt og bragt rigets sikkerhed og forholdet til fremmede magter i fare med afsløringerne i den kommende bog, hvor han beskriver sit og andre jægersoldaters arbejde i blandt andet Afghanistan.
Uden sikkerhedsgodkendelsen kan Rathsack ikke beholde sit nuværende job som oversergent i Hjemmeværnets Totalforsvarsregion København, og dermed er han reelt fyret.
Thomas Rathsacks advokat kalder over for Jyllands-Posten beslutningen "en overreaktion".
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned