Hverken vejfolk ved kommunen eller ansatte ved for eksempel Århus Brandvæsen bliver forsynet med nyt arbejdstøj med nyt logo, når Århus fjerner bolle-å'et og skifter til Aarhus den 1. januar.
Kommunen har nemlig slet ikke afsat midler til en her-og-nu udskiftning af alt fra brevpapir til skiltning på kommunale biler og ejendomme med den nye stavemåde.
- Som udgangspunkt skal bynavnet de relevante steder udskiftes under den eksisterende økonomiske ramme, oplyser kommunikationschef Lisbeth Katborg Bjerre.
Vejskilte og alt andet bliver udskiftet løbende og efter behov. Derfor går der adskillige år, før Århus bliver til Aarhus.
Et flertal på 17 mod 10 i byrådet i Århus besluttede onsdag, at byen skal tilbage til sit navn, som det var stavet frem til 1948, nemlig Aarhus.
Det har stor betydning for byens tilstedeværelse på internettet, hvor Å'et ikke kan bruges, lyder argumentet.
Fra den 1. januar får kommunen lov til at bruge portalen aarhus.dk, som hidtil har været drevet af Morgenavisen Jyllands-Posten og TV2 Østjylland gennem selskabet Portal Danmark A/S.
Hvis der på særlige områder viser sig et særligt behov for straks at få skiftet fra Århus til Aarhus, så har kommunen en særlig event- og brandingpulje, hvor der kan søges midler. Men i puljen er der kun fem millioner kroner årligt.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker