Det koster ved kasse et, når man er dårlig til at betale sine regninger. Det har teknik- og miljøborgmester Klaus Bondams (R) forvaltning måttet sande i de første seks måneder af 2009. Ifølge en opgørelse, som Berlingske Tidende har fået aktindsigt i, har Teknik- og Miljøforvaltningen betalt 245.000 kroner i gebyrer på grund af for sent betalte regninger.
- Det er naturligvis ikke tilfredsstillende. Vi gør meget for at rette op på økonomistyringen, og Deloitte vurderer, at vi er på rette vej, siger Pernille Andersen, direktør for forretningsudvikling i Teknik- og Miljøforvaltningen, med henvisning til revisionsselskabet Deloitte, som assisterer forvaltningen med at få styr på økonomistyringen.
De 245.000 kroner i gebyrer skyldes ifølge teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam 540 rykkere, som forvaltningen har modtaget i 2009. Men et notat, som Berlingske Tidende har fået aktindsigt i, viser, at forvaltningen i begyndelsen af juli havde 980 såkaldte "over-forfaldne regninger" til en samlet værdi af 25 millioner kroner. Ifølge notatet er det det laveste niveau, mens målingerne er foretaget. I slutningen af april var situationen dog værre. Her havde forvaltningen over-forfaldne regninger for 118,3 millioner kroner.
Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam fortæller, han påtager sig det fulde ansvar for den mangelfulde økonomistyring.
Socialdemokraterne mener, at tallene bør undersøges nærmere, mens Venstres medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Lars Dueholm, kalder dem "fuldstændigt vanvittige".
Til oktober kommer Deloitte igen på besøg hos forvaltningen for at følge op på økonomistyringen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker