Det engelske bookmakerfirma Ladbrokes dropper retssagen mod det danske Skatteministeriet og det danske spillemonopol.
Ladbrokes ansøgte i 2003 Skatteministeriet om at få en dansk licens til at udbyde sine spilleprodukter og muligheden for at åbne spillebutikker i Danmark. Skatteministeriet afslog Ladbrokes? ansøgning med, at den eneste danske licens allerede var bevilget til Danske Spil (den tidligere Dansk Tipstjeneste).
Ladbrokes startede derfor i 2004 en retssag mod Skatteministeriet for at få afskaffet det danske spillemonopol, som, Ladbrokes mener, er i strid med EU-lovgivningen.
Sideløbende sendte EU-Kommissionen i 2004 Danmark en åbningsskrivelse for at få afklaret lovligheden af det danske spillemonopol.
I april i år meddelte skatteminister Kristian Jensen (V), at regeringen arbejder på en ny spillelovgivning, der skal træde i kraft i januar 2011 med henblik på mere konkurrence om bl.a. betting, online poker og online kasino.
På den baggrund har Ladbrokes nu valgt at droppe den anlagte sag mod den danske stat.
- Da vi oprindeligt anlagde sagen, var det for at få afskaffet spillemonopolet. En målsætning, der efter mange års kamp nu endelig også er blevet regeringens målsætning. Den nye danske spillelovgivning vil give os mulighed for at søge licens på stort set alle de områder, vi oprindeligt ansøgte Skatteministeriet om tilbage i 2003. Derfor er en retssag formålsløs, siger Ladbrokes? danske manager, Richardt Funch.
Retsmøderne i Højesteret skulle efter planen have fundet sted i slutningen af januar.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet