Den 17-årige pige er født og opvokset i Videbæk vest for Herning og var dermed på hjemmebane i det jyske.
- Tusind tak for opbakningen, og fordi I gider lytte til det, jeg laver. Jeg vil jo bare lave musik, og det er bare så fedt, sagde Ida fra scenen umiddelbart efter sejren kom i hus.
Pernille Rosendahl har som mentor fulgt Ida gennem tykt og tyndt i rækken af liveshows og var efter triumfen stolt af sin vinder.
- Du har været dig selv hele vejen. Du er en stærk, modig og blæret pige, sagde dommeren.
Ida var den første på scenen og startede finaleshowet med Coldplay-nummeret "Paradise" og havde fra første strofe publikum med sig.
Finalisterne fik også selskab på scenen af prominente danske musiknavne, og Ida sang duet med den unge danske sanger Lukas Graham, der har gjort sig bemærket med kæmpehittet "Ordinary Things".
Netop det nummer kastede de to sig også ud i fredag aften og nåede også omkring sangen "Criminal Mind".
Ved allerførste audition tryllebandt Ida både dommere og seere med sin særegne stil, og inden finalen var hun af bookmakerne spået en favoritrolle, som altså blev indfriet.
Umiddelbart inden, de to endelige finalister blev fundet, indtog hitmageren Kato scenen og optrådte med deltagerne fra de syv liveshows i år.
Den karismatiske Thomas Blachmann nåede med en stående monolog dog også at runde sit selvbestaltede opdragelsestogt af, inden færingen Sveinur trak det korteste strå og blev siet fra af danskerne og deres sms-stemmer.
Dermed var der dømt direkte duel mellem Ida og Line, der hver især fremførte et personligt nummer, som de unge kunstnere selv har været med til at skrive.
Idas "I Can Be" gik tilsyneladende rent ind hos publikum og de efter alt at dømme omkring to millioner seere hjemme i stuerne, der i hvert fald stemte hende øverst på sejrsskamlen.
Dermed skriver Ida sig som den femte ind i rækken af X Factor-vindere. I 2008 blev Martin den første vinder af showet, og siden har Linda, Thomas Ring og senest Sarah triumferet.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde