I Danmark, et af verdens rigeste lande, findes nogle af verdens mest forgældede mennesker. Privatgælden i Danmark udgør 333 procent af den disponible indkomst i landet, og det er rekord blandt udviklede lande.
Det er imidlertid vidt forskelligt, hvor i landet gælden giver problemer.
Tal fra Experian viser en voldsom stigning i Østdanmark i antallet af nye registreringer af dårlige betalere som følge af misligholdt realkreditgæld.
På Sjælland uden for hovedstaden er det årlige antal af registreringer steget fra under 200 i 2008 til næsten 1000 i 2012. En femdobling på fire år. Det skriver Politiken mandag.
- Realkreditgæld er det område, der stiger mest, når vi ser på nye registreringer af dårlige betalere. Det eksploderer virkelig på Sjælland for tiden.
- Hvis ingen gør noget ved det, styrer vi direkte mod en ny krise, som vil handle om gældsproblemer, siger Frank Papsø, nordisk direktør for analyse i Experian, til Politiken.
Den markante stigning på Sjælland kan forklares med, at området har oplevet nogle af de største prisfald på huse efter krisen. Det har fjernet en del af sikkerheden bag boliglånene, vurderer Papsø.
Desuden har der været en tendens til at låne mere end i for eksempel Nordjylland.
Undersøgelsen viser også, at gældsituationen er særligt faretruende i en aldersgruppe af yngre voksne.
Den misligholdte gæld for aldersgruppen mellem 25 og 50 år vokser nu med cirka en milliard kroner om året, fortæller Frank Papsø.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned