Borgere i hele landet kan sende livevideo til alarmcentralen
Samtlige landets regioner kan nu modtage livevideo fra borgere, der ringer til 112 fra deres mobiltelefoner.
I alle landets regioner bliver det nu muligt at modtage livevideo fra folk, der fra deres mobiltelefoner ringer til alarmcentralen 112.
Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.
Hvis den sundhedsfaglige medarbejder, der tager telefonen, vurderer, at video kan være en hjælp, så er det muligt at sende en sms med et link til borgeren, der har kontaktet alarmcentralen.
Det kan for eksempel være for at for at vise tilstanden for en tilskadekommen person. Med videoforbindelse kan borgeren instrueres i, hvordan denne bedst muligt hjælper den tilskadekomne.
Den sundhedsfaglige medarbejder kan også bruge videoen til at vurdere, hvor alvorlig situationen er og dermed sende den rigtige hjælp.
- Det er tilfredsstillende, at alle fem regioner nu benytter de teknologiske muligheder, når næsten alle borgere har en smartphone.
- Det kan i sidste ende redde liv samtidig med, at vi bruger sundhedsvæsnets ressourcer bedst muligt, siger 2. næstformand i Danske Regioner, Lars Gaardhøj, i pressemeddelelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned