Borgmester: Der skal være plads til alle i Egedalsvænge
Boligkomplekset Egedalsvænge i Kokkedal står højt på Fredensborgs Kommunes prioriteringsliste, efter at bestyrelsen har lukket i en række beboerklubber.
Angiveligt er det sket efter råd og vejledning fra den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir.
Bestyrelsen har lukket en 36 år gammel billiardklub og klubben Det gamle vaskeri, hvor ældre beboere mødes til spil og fælles spisning "med henblik på en bedreudnyttelse af hobbyrummet".
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) har inviteret administrerende direktør i Boligforening 3B, Bent Frederiksen og 3B's formand Steffen Morild med til kommunens økonomiudvalgsmøde mandag for at drøfte sagen.
- Jeg ser med bekymring på nogle af de signaler, der kommer fra beboerne i bebyggelsen. Det er vigtigt, at beboerdemokratiet virker, siger Thomas Lykke Pedersen og fortsætter:
- Det er også vigtigt, at opsigelser af foreninger er saglige og tager højde for, at der i en almen boligafdeling skal være plads til alle.
Borgmesteren bryder sig personligt ikke om Hitz ut-Tahrirs livsanskuelser og værdier.
- Men så længe de har status som en lovlig forening og agiterer for deres holdninger på lovlig vis, har kommunen ikke meget at komme efter, siger han.
På mødet skal deltagerne mandag drøfte med boligselskabet, hvilke muligheder der er for at skærpe tilsynet med forholdene i Egedalsvænge og for at opretholde beboernes demokratiske rettigheder.
3B har allerede oplyst, at det efter dets opfattelse er selskabet og ikke boligafdelingen, der indgår aftaler om udlån af fælleslokaler, som det billardklubben har rådet over.
Boligselskabet har selv taget fat om denne sag, og man har indskærpet over for afdelingsbestyrelsen, at man som demokratisk valgt har pligt til at varetage alles interesser.
- Jeg har derfor tillid til, at Boligselskabet 3B vil håndtere den foreliggende situation på bedste vis, siger Thomas Lykke Pedersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker