Brønderslevs borgmester Lene Hansen (S) er overrasket over, at socialminister Benedikte Kiær (K) ikke orienterede hende om, at sagen om misrøgt af 8 børn skal kulegraves af Ankestyrelsen.
Borgmesteren hørte om ministerens beslutning i medierne, før hun selv blev orienteret
- Jeg synes, det havde været mere ordentlig af ministeren at orientere os, før hun melder ud i pressen. Det skuffer mig, at hun ikke har gjort det, siger Lene Hansen.
Hun lægger vægt på, at ministeren har meldt ud, at det ikke kun er Brønderslev Kommunes, men også Lolland og Skanderborg Kommunes håndtering af sagen, der skal endevendes.
Det skyldes, at familien inden den flyttede til Brønderslev boede der i de to andre kommuner.
Borgmesteren ser nu frem til, at Ankestyrelsen træffer sin afgørelse.
- Vi havde allerede i formiddag en samtale med Ankestyrelsen, fordi vi gerne vil have en uvildig undersøgelse. Jeg er meget tryg ved, at sagen nu ligger der, siger Lene Hansen.
Hun vil ikke tage stilling til om, der er ting der skal ændres i kommunens praksis, før Ankestyrelsen kommer med sin vurdering.
Men hun siger, at kommunen allerede er i gang med en selvransagelse på det politiske niveau.
- Alt andet vil jo være tåbeligt. Der er forskellige politiske ting, vi skal have gennemgået. Det kan godt være, at man siger, at tingene fungerer fint lovmæssigt, men politisk kan vi godt gå ind og ændre nogle ting, siger Lene Hansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde