Det er mangel på tillid, der koster jobbet for den korruptionsmistænkte vedligeholdelseschef for Københavns Ejendomme, Anders Asbjørn Jensen. Det fortæller kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev.
- Han er fritstillet med øjeblikkelig varsel, fordi vi ikke længere tør stole på hans dømmekraft i så vigtig en stilling, uddyber borgmesteren.
Anders Asbjørn Jensen fik onsdag 48 timer til at redegøre for beskyldninger om nepotisme og korruption i forbindelse med renovering af københavnske skoler og institutioner. Beskyldningerne kom frem i TV2-programmet "Operation X" tirsdag.
De 48 timer sluttede fredag klokken 12, og Asbjørn Jensen leverede ikke en tilfredsstillende forklaring.
- Han forklarede sig ikke, efter råd fra sin advokat, fordi der er indgivet politianmeldelse i sagen, siger Allerslev.
Kultur- og fritidsforvaltningen vil nu kulegrave sagen.
- Vi er i gang med at undersøge sagen til bunds med hjælp fra revisorer og advokater, oplyser Allerslev.
Desuden er alt samarbejde med Tegnestue T Plus sat på hold indtil videre. Tegnestuen drives af Asbjørn Jensens ven, og den får altså ikke flere opgaver, før den endelige undersøgelse foreligger.
Det er overbetaling og dårligt udført arbejde af tegnestuen på en række institutioner i København der ligger til grund for mistanken mod Asbjørn Jensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde