Nyborgs borgmester, Erik Christensen, er nu heller ikke længere sikker på, at det er en god idé at lade 6100 ton farligt miljøaffald brænde af på Kommunekemi i byen.
Erik Christensen (S) siger til TV2/Fyn, at der er kommet så meget nyt frem de seneste døgn om det giftige affald fra Australien, som Kommunekemi i Nyborg har planer om at destruere. Han beder derfor miljøministeren om at droppe gifttransporten, der ellers skal ankomme til byen 9. januar næste år.
Flere eksperter har sået tvivl om, hvorvidt planen for beredskabet ved brand eller udslip på Kommunekemi er tilstrækkelig, når man afbrænder det meget giftige stof HCB, der findes i det australske affald.
- Borgernes sikkerhed må komme i første række, siger Erik Christensen til TV2/Fyn.
Miljøministeren var onsdag morgen i samråd om giftskibet, hvor hun oplyste, at hun hidtil har fået at vide, at beredskabet er tilstrækkeligt, men at hun nu har bedt om at få det bekræftet endnu en gang.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde