Lollands borgmester Stig Vestergaard er rasende over beslutningen om at flytte uddannelserne væk fra Nykøbing - og dermed Lolland-Falster:
- Det er en katastrofe, og det viser igen, at man må ikke lade embedsmænd styre et valg på denne her måde. Det bør være politikere, der træffer den afgørende beslutning, så man som borger også kan stille dem til ansvar bagefter.
- Det er helt utilgiveligt, at man fjerner uddannelserne fra Nykøbing. Vores unge mennesker, specielt fra Midt- og Vestlolland, får ualmindeligt langt til uddannelserne i Vordingborg. Det kan vi ikke acceptere, raser Stig Vestergaard.
- Spørgsmålet er, hvor meget vi kan gøre. Men jeg besluttede i aftes, at vi skal skrive til Bertel Haarder, så vi vil tage kontakt til Guldborgsund Kommune for at få lavet en fælles skrivelse.
- Jeg har også kontaktet folketingsmedlem Flemming Bonne Hansen (F)for at få "kaffeklubben" på Christiansborg på benene, så vi kan gøre en fælles indsats. For det her SKAL laves om.
- Når man fjerner ungdomsuddannelserne hernede fra, så får vi endnu sværere ved at få personale til offentlige sektor. Og det gælder både sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere. Det eneste, jeg er tilfreds med, er at lærerseminariet bliver i Vordingborg, siger Stig Vestergaard.
Margit Olsen og Jakob Poulsen
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde