Mens forhandlingerne om kommunernes økonomi for de kommende tre år er i fuld gang, så melder knap tre ud af fire borgmestre ud, at den kommende aftale vil betyder serviceforringelser.
Ifølge en rundspørge som Berlingske Research har foretaget blandt mere end halvdelen af landets borgmestre mener over 70 procent, at deres kommuner "slet ikke" eller "i mindre grad" kan bevare et uændret serviceniveau, hvis deres udgifter kun må vokse med pris- og lønudviklingen frem til 2013.
Ifølge den konservative borgmester Erik Lund i Allerød er ingen serviceområder fredet:
- Det kommer til at ramme daginstitutioner, skoler, ældrepleje, kultur. Vi må i kommunerne have forståelse for, at statsfinanserne er under hårdt pres, men når vi siger, at det vil betyde serviceforringelser, så gider jeg ikke høre ministre og MF'ere sige, at vi bare kan arbejde smartere, Jeg kan ikke se, hvordan det at skifte ble på et barn kan gøres smartere, siger han til Berlingske Tidende.
I rundspørgen vurderer borgmestrene, hvor forringelserne konkret vil blive udmøntet. Over halvdelen angiver, at der bliver nedlagt stillinger i skoler og daginstitutioner - og næsten hver tredje varsler lukninger af børneinstitutioner næste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde