Radioglade børn kan nu tune ind på deres helt egen frekvens i radioen.
Tirsdag åbner radiokanalen DR Ramasjang Radio, som er målrettet 3-10-årige børn.
Den nye radiokanal sender alle ugens dage fra klokken 06.00-20.30 og er den første af de nye digitale radiokanaler fra DR, som lytterne kan se frem til i 2011.
- DR Ramasjang Radio er humørfyldt radio, der tager børnene alvorligt, involverer dem og giver dem medindflydelse, siger Birgitte Fredsby, kanalchef for B&U.
- Samtidig er det en radiokanal, som forældre trygt kan lade deres børn lytte til uden at skulle bekymre sig om, at børnene hører noget, der er for uhyggeligt eller uvedkommende, siger kanalchefen.
Om morgenen fra klokken 06.00-08.00 kan alle børn lytte med, og om formiddagen er tilbuddene på DR Ramasjang Radio målrettet de børn, som er i børnehave.
- Tanken med vores morgen- og formiddagsflade er, at den skal inspirere og understøtte de funktioner og opgave, r børnehaven i forvejen varetager over for børnene og deres forældre, siger Birgitte Fredsby.
Historiefortælling, morgengymnastik, tegnetime, rim og remser og børnenyheder er nogle af de tilbud, pædagogerne kan benytte sig af, som et supplement til det arbejde, der foregår ude i børnehaverne.
Det bliver værterne Johanne Algren og Rebecca Bach-Lauritsen fra DR's børneunivers, der er værter om formiddagen. De to værter er blandt andet kendte fra børneprogrammerne Fandango og Fjernsyn for dig.
Om eftermiddagen og i de tidlige aftentimer er programmerne på DR Ramasjang Radio målrettet skolebørnene med blandt andet musik fra MGP og tidens pophits.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde