Hundredvis af deleforældre vil om en måned forvandle hjerternes fest til et mareridt for deres børn.
Det er meldingen fra familieeksperter, som oplever, at fædre og mødre i stigende grad ødelægger ungernes jul ved at lade dem danse om træet flere gange, skriver Urban.
- Der er én juleaften. Men det glemmer forældre i skilsmissefamilier desværre ofte. De har så travlt med deres egen sorg og skuffelse over ikke at skulle se børnene pakke gaver ud, at de i ren og skær egoisme fjerner glansen fra 24. december ved at arrangere en ekstra dag med andesteg og risalamande, siger Mette Haulund, som er stifter af skilsmisseraad.dk og coach ved Institut for Krisehåndtering.
Hun bliver lige nu kimet ned af enlige fædre og mødre, som har svært ved at undvære deres børn i højtiden. Hun foreslår, at de i stedet bruger kræfterne på hjælpearbejde eller samvær med andre voksne i samme situation.
- Børn kan sagtens slå forventningens glæde til to gange for at tilfredsstille begge forældre. Men indvendigt stresser de, siger Mette Haulund til Urban.
Familierådgiver og børnepsykolog Margrethe Brun Hansen mener heller ikke, at det nytter noget at gøre børnenes jul til et mareridt, fordi begge forældre vil se de små danse om træet og give de største gaver.
Lad 24. december gå på skift. Og nyd, at juleaftener uden børn giver mulighed for at tømme flasken med rødvin og slå mave efter anden, siger hun til Urban.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet