Sådan præsenterer børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) det kortfattede mål for den store reform af folkeskolen, som regeringen vil arbejde frem mod det kommende halve år. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag.
- For at få en fagligt stærk folkeskole skal vi løfte de to kernefag dansk og matematik. Har man godt fat her, klarer man sig godt i en række andre fag. Dansk og matematik er fundamentet for alt andet, siger Christine Antorini til avisen.
Med fokus på blot to fag er reformen mere snæver end den reform, som den tidligere VK-regering forgæves forsøgte at samle opbakning til i sine sidste år ved magten. Her var syv udvalgte punkter i fokus.
Børne- og undervisningsministeren ønsker forbedrede resultater i de to kernefag inden for de næste tre år. Hun vil dog ikke lægge sig fast på, hvordan og hvor meget børnenes niveau skal hæves.
Målet om fokus på to kernefag møder kritik fra Danmarks Lærerforening.
- Det er for snævert at tro, at bare fordi vi løfter dansk og matematik, kommer alt andet af sig selv.
- Nogle har det svært med dansk og matematik, og hvis man blot giver dem mere af det, er jeg slet ikke sikker på, at det er den rigtige løsning. Vi skal også have fokus på de kreative og musiske fag, siger formand Anders Bondo Christensen.
Ministerens udspil møder dog ros fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).
- Dansk og matematik er de fuldstændigt centrale fag. De 20-25 procent af eleverne, der har dårlige færdigheder i dansk og matematik, får også svært ved at få en ungdomsuddannelse og senere et arbejde, siger direktør for SFI, Jørgen Søndergaard.
Han var formand for det udvalg, der gennemførte et 360 graders eftersyn af folkeskolen for den tidligere regering.
I oppositionen kritiserer undervisningsordfører for Venstre, Peter Juel Jensen, regeringen for at være for uambitiøs.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde