Skal kommunerne lave det hele?
Sådan lyder spørgsmålet fra formanden for Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Per B. Christensen, på foreningens årsmøde, der finder sted torsdag og fredag i Vejle.
Han opfordrer Kommunernes Landsforening til at tage diskussionen om, hvorvidt nogle af de kommunale opgaver kan klares bedre end andre.
- I alle de år, kommunestyret har eksisteret, har vi fået lagt nye opgaver på. Men ville vores opgaveportefølje have set ud som i dag, hvis vi havde startet på en frisk? Er der opgaver, vi må erkende, andre kan løse bedre end os. For eksempel civilsamfundet eller private organisationer, spørger Per B. Christensen i en pressemeddelelse.
Han spår, at vi fremover kommer til at forholde os mere til den offentlige sektor som en helhed.
- Det handler om, at vi mellem stat, kommuner og institutioner aftaler mål for kerneydelserne og står til ansvar for resultaterne. Det handler om, at vi udvikler opgaverne sammen. Det handler om, at vi styrker det lokale demokrati dér, hvor det faktisk kan forme kerneydelserne. Og det handler om, at vi gør administrationen borgervenlig og effektiv, siger formanden for de kommunale kultur- og børnechefer.
Han er ikke i tvivl om, at kommunerne er på vej ind i en periode med færre ressourcer.
- Det store underskud på de offentlige finanser i år og næste år er første tegn på det vilkår. Vi vil opleve besparelser, omprioriteringer, effektiviseringer og reelle nedskæringer, som mange af os ikke for alvor har oplevet, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker