Bornedals krigsdrama klippes om efter kritik fra pårørende
Ole Bornedal er instruktør på "Skyggen i mit øje", der omhandler bombningen af Den Franske Skole i 1945. (Arkivfoto) Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Scene med navngiven britisk pilot i filmen "Skyggen i mit øje" var fiktiv. Filmselskab ændrer nu i film.
Efter indsigelser fra pårørende til en pilot, der skildres i Ole Bornedals film "Skyggen i mit øje", bliver der nu ændret i filmen. Det oplyser filmselskabet Miso Film til Berlingske.
Filmen handler om bombningen af Den Franske Skole i København under Anden Verdenskrig.
Den britiske pilot Peter Kleboe var en del det bombetogt, der var rettet mod Shellhuset, som var hovedkvarter for Gestapo under krigen og det tiltænkte mål.
Han styrtede ned med sit fly ved Den Franske Skole. Det fik de efterfølgende fly til at bombe skolen, da de troede, at det var missionens mål.
Ændringen sker, efter at pårørende har klaget over, at filmen også viser Peter Kleboe bombe et civilt køretøj med tre unge bryllupsgæster, hvilket ikke skete i virkeligheden.
Peter Bose, der er producer på Miso Film, skriver i en mail til Berlingske, at det "aldrig har været vores intention at forbinde personer fra virkelighedens verden med de tragiske hændelser i filmens indledning".
- Alene af den grund har vi besluttet at foretage de nødvendige ændringer i filmen, så utilsigtede oplevelser ikke forekommer.
- De ændringer sætter vi i gang med det samme, ligesom vi naturligvis vil tage direkte kontakt til de pårørende, skriver Peter Bose i en mail Berlingske.
Det fremgår ikke, præcis hvilke ændringer der vil blive lavet i filmen.
Ifølge filmekspert Peter Schepelern er det tilsyneladende første gang, at et filmselskab går ind og retter i en dansk spillefilm efter premieredatoen. Det siger han til Berlingske.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub