I flere danske børnehaver ønsker man, at forældrene er mentalt til stede, når de henter ungerne. Derfor har flere børnehaver taget konsekvensen og lavet forbud mod mobilsnak, skriver Urban.
Det gælder blandt andet i den private børnehave Gøngehesten, der ligger i Hørsholm nord for København. Her er der et regulært forbud mod telefonsamtaler, når børn bliver hentet eller afleveret.
- Barnet vil gerne mødes positivt efter en lang dag, og det udløser frustrationer, når det bliver mødt af et "jaja" eller "nejnej". Man er ganske enkelt ikke nærværende, når man taler i telefon, siger Gøngehestens leder, Anne Gerdes til Urban.
Og det er langtfra den eneste institution, som har mobilregler.
- Mange institutioner har skilte og henstillinger til forældrene - men mange af dem uden, at det bliver regulære forbud, siger sekretariatschef Kurt G. Jensen i organisationen "Frie Børnehaver og Fritidshjem".
I Forældrenes Landsforening, FOLA, mener man ikke, forbud er vejen frem.
- Vi vil hellere opfordre til en dialog. Der er jo også situationer, hvor det er praktisk at kunne ringe - hvis ens barn for eksempel gerne vil lave en legeaftale, siger formand for FOLA, Lars Klingenberg, til Urban.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde