Bornholmere bliver hårdest ramt af snevejret
Det er kun på Bornholm, hvor vejret altid lader til at være lidt vildere om vinteren og lidt solrigere om sommeren, at tirsdagen bliver en regulær snestormdag.
Resten af Danmark - især Sjælland, Lolland-Falster og Fyn - får også en hel del sne og fygning i løbet af dagen, men ifølge DMI bliver der ikke tale om en "snestorm".
- Vi har ikke længere varslet snestorm på øerne. Vi kalder det snefygning. Men på Bornholm kalder vi det snestorm, fortæller Jørn Thomsen, vagthavende meteorolog hos DMI, tidligt tirsdag morgen.
- Der er ikke den helt store forskel. Det er en gradueringsforskel, og folk kan måske også opleve det som en slags snestorm der, hvor vi kalder det snefygning, tilføjer han.
Ifølge de nyeste prognoser står bornholmerne til at få omkring ti centimeters sne i løbet af dagen. Resten af Østdanmark får et sted omkring fem centimeter, lyder det.
Meldingen fra klippeøen, som flere gange i nyere tid har været begravet i store snemængder og derfor har en vis erfaring med at håndtere det kolde vejr, er dog ikke alarmerende tidligt tirsdag morgen:
- Der er fremkommeligt alle steder lige nu. Men der er glat, fortæller vagtchefen ved Bornholms Politi ved 5.30-tiden.
- Det fyger, sner og blæser. Men indtil videre kan vi komme igennem, tilføjer han over telefonen fra hovedbyen Rønne.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde